Tillbaka till huvudsidan - Utställningar - Utsmyckningar - Butik

Klitterne ved Gammel Skagen

Udstilling med Skagen malerier af Pontus Kjerrman på Eventyrlige Vilde Vaser.

I perioden 10 - 25 juli udstiller billedkunstner Pontus Kjerrman Skagen malerier på Eventyrlig Vilde Vaser galleributik i Skagen midt på Kroghsvej, også indgang gennem tøjbutikken Benedicte Utzon på St Laurentivej 23, åbningstider: Tirsdag til Fredag 11-17:30 Lørdag 10-16

Pontus studerede maleri på kunstskoler i Göteborg i slutningen af 1970erne, udførte og udstillede den gang flittigt maleri på udstillinger i Göteborg. Når Pontus i 1979 blev optaget på Kunstakademiets Billedhuggerskole ved professor Willy Ørskov, koncentrerede han sig om skulptur. Fra 1995 til 2009 opholdt Pontus sig med familie hver år en uge på Gl Skagen, omkring nogle af de gamle huse tæt på Hamiltonvej. Pontus fortæller selv:

”En uge hver år gik jeg rundt blandt klitterne med sammenrullede lærredsstykker, oliefarvetuber, pensler og en avis til at blande farverne, ideen var at lave nogle hurtige skitser, hvor jeg kunne beskrive smukke steder.

De første år ved Højensvej overfor Nansbovej, ved en marhalms-slette, senere i klitterne omkring nogle af de markante sommerhuse, Hamilton- Måge- Klit- og  Stinehuset som ligger i første klittrække ret spredt med åbne marhalms-sletter imellem.

Det der skete i mit planløse valg af motiver, var, at jeg fandt nogen vinkler som interesserede mig mere end andre, f.eks. Måge- og Klithuset set fra syd, vuet ned til stranden, Mågehuset set oppe fra klitten … …2006 til 2009 malede jeg igen nogle af de motiver som især interesserede mig, men jeg sørgede hele tiden for at holde beskrivelsen så løst som muligt, fokus lå i helheden.

Der er nogle farvetoner som går igen, de kan ved først blik ligne lidt trivielle gulbrune, grønne farvetoner, men når man ser solen lyse på motivet, opdager man andre farvetoner, især i det violette spektre, nogle koldere farvetoner, men også varme farver”.

Til udstillingen er lavet en bog ”Klitterne ved Gammel Skagen” med fotos af Skagensmalerier og med ledsagende korte tekster og små historier samt en efterskrift om maleriets stoflighed og gestaltning samt billeder af alle de malerier som er udstillet. Bogen vil være til salg på udstillingen, kan også købes gennem webmaster eller butik samt kan downloades som pdf her… .



webmaster@kjerrman.dk