Skulpturen ”Mødet” som efter planen skal placeres ved Sortedam Dossering for enden af Hedemannsgade i København så den vil være synlig for alle som går en tur eller cykler langs Søerne. Skulpturen vil være udført i bronz på en trappelignende sokkel ca. 2 meter høj. Den er opstået i dialog med borgere i området. Københavns Borgerrepræsentation har godkendt skulpturen og vil gerne modtage den som en gave, dog har kommunen ikke midler til skulpturens udførelse og opstilling. Genom generøs økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens fond, L.F.Foghts fond og Alrowmedia er projektet (15.April-23) tæt på at være fuld finasieret. Planen er at skulpturen bliver indviet sommeren 2024.
Helt konkret er skulpturen inspireret af det manieristiske maleri Besøget på en altertavle i barokkirken Chiesa Nuova i Rom udført i 1580erne af den italienske maler Federico Barocci, som jeg blev opmærksom på ved udstillingen Kunstværkets tilblivelse på Statens Museum for Kunst. Her blev der vist flere tegnede udkast og forarbejder af Barocci. Motivet er så enkelt, Elisabeth og Maria som mødes på en trappe. Der er noget i det møde, den måde de holder hinandens hænder og ser på hinanden som jeg er dybt fascineret af, den måde den noget ældre Elisabeth står øverst, udtrykker velkommen, og Maria der træder op mod Elisabeth. Der er noget så fundamentalt enkelt og lige til i deres møde. Jeg har lavet flere mindre skulpturer hvor det er to fabelvæsener som mødes på samme vis. Dette i en søgen efter det mest essentielle i situationen, hvor det ikke er vigtigt at det er to kvinder eller to vigtige skikkelser i kristendommen som mødes, men mødet i sig selv. For at understrege det almengyldige i situationen er det her to fabeldyr som møder hinanden. Da skulpturen ikke har nogen sokkel udover trappeforløbet i granit så vil skulpturen være åben for dialog med betragteren som kan sidde på trappetrin og interagere med de to.
“Venner”, en skulptur om venskab, to væsener, dyrmennesker som holder om hinanden med en arm på hver deres skulder. En venskab og tillid på tværs af køn og alder.
Fabeldjursfigur gjuten i konst-sten och placerad på murad bänk i en av skolans korridorer
Bänk med betonskulptur till Kornmodskolen i Silkeborg.Utförd i forbindelse med skolans 40 års jubileum. Figurerne, en sittande häst 90 cm och en katt 25 cm, är gjutna i torrstampad betong (betong med ett lågt vatteninnehåll) som har en sandstensliknande yta. Skulpturen blev upsatt våren 2000.
Den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou befandt sig nytårsnat 1992 på Rådhuspladsen i København. Kl. 0.20 blev Schou anholdt og lagt i benlås. Politiets begrundelse for at anholde og lægge Schou i benlås var politiets opfattelse af, at Schou havde kastet med flasker efter dem og derefter havde forsøgt at flygte.
Tre betjente lå oven på Benjamin. En af dem pressede sit knæ hårdt mod hans ryg, mens en anden hev i hans halstørklæde. Han blev lagt i benlås og båret ind i et politikøretøj, hvorefter han blev kørt til den lokale politistation. Ved ankomsten opdagede politibetjentene at han var bevidstløs, og begyndte en genoplivning af ham. Under transporten havde han imidlertid fået hjertestop, og selv om politifolkene fik liv i ham, havde hjernen været uden ilt så længe, at Benjamin Schou blev hjerneskadet. Senere blev han erklæret 100% invalid. Benjamin Schou kom ikke til bevidsthed igen og boede på et plejehjem, hvor han døde natten til 5. september 2008; i en alder af knapt 35 år.
Benjamin Schou ligger begravet på Holmens Kirkegård i København.
Efterspil
Familien anlagde efterfølgende en civil retssag mod Københavns Politi, og på Benjamins 22 års-fødselsdag, d. 17. november 1995, dømte Østre Landsret politiet til at betale en erstatning på det dengang rekordstore beløb 1,4 mio. kr. Retten lagde til grund for sin dom, at politibetjentene burde have reageret og opdaget, at Benjamin Schou ikke var ved bevidsthed. Betjentene blev dog ikke personligt holdt ansvarlige for sagen.
I 1994 blev det forbudt for politiet at anvende metoden ‘fikseret benlås’, ligesom politiets hårdhændede behandling af Benjamin Schou førte til kritik af Danmark i Amnesty Internationals årsrapport.
Mange år efter episoden huskes Benjamin stadig i det venstreorienterede miljø, der under demonstrationer m.v. ofte har brugt kampråbet Husker du Benjamin? mod politiet. Men også politiet har anvendt udtrykket, bl.a. under urolighederne 18. maj 1993 for at minde de anholdte om, hvor galt det kan gå, hvis man modsætter sig anholdelse.
