Værk

Høngs genius

I Høng, en liten stad på västra sidan av Sjælland gjorde Pontus Kjerrman under första halvan av 1996 en utsmyckning. Platsen som utsmyckades var innan en klassisk parkeringsplats, utan utrymme för fantasi. Den nya platsen omgärdas delvis av en 85 cm. hög mur med en öppning som kantas av en katt på ena sidan och en häst på andra sidan. De är båda gjorda i brons och påminner en hel del om dryckesfontänerna i utsmyckningen som Pontus Kjerrman gjorde i Køge.

Mot en sida av muren står en grovt huggen granit-klippa med en sittande brons-katt på. I famnen håller katten en stor fisk som sprutar vatten.

På platsen står även en ängel på en pelare i röd granit och det är denna ängel som förefaller vara det mest framträdande. Pontus Kjerrman har skrivit några rader om detta under överskriften “Hvorfor en engel til Høng?”:

Når jeg så stedet første gang fik jeg lyst at lyfte blikket op mod himmelen, at aktivere et punkt et styk op over pladsen. (…) Jeg kunde tenke mig at lave en beskyttende ånd till Høng eller en symbol for initiativrigedom.

Han hänvisar sedan, som den konsthistoriskt kunnige han är, till antikens Genius Loci – den beskyddande ande som varje antik romersk by hade.

Runt platsen finns även en häck, som avskärmar platsen från omgivningen, men som ändå tillåter insyn. Det finns även några bänkar så man kan sitta där och filosofera lite…

Invigningen ägde rum den 29 juni, då såväl borgmästaren och landskapsarkitekten som Pontus Kjerrman talade. En nedskrivning av Pontus Kjerrmans tal följer här:

Om udsmykningen på Vilhelm Pedersens plads i Høng
Mennesker som møder et kunstværk vil alltid selv kunne danne sig en idé om hvad et værk betyder. Jeg vil fortælle om de tanker jeg har haft før mig under arbejdet med udsmykningen.

Som billedhuggere er det udfordrende at udføre skulptur i en offentlig miljø, hvor mange og især mange forskællige mennesker møder dem og endnu mer udfordrende er det når man får mulighed at være med til at udforme en helt ny plads. Det har også varet meget spænnende at få lov at være med at udforme pladsen sammen med arkitekt Kirsten Lund Andersen og tegnestue. Her er jo ikke huse som indrammer pladsen, det har netop derfor været spænnende at lade en stor del af fortællingen foregå i den mur som danner rame omkring pladsen.

Omkring åbningen i muren danner to fabelvæsener en port, hesten, en dreng, og katten, en pige, vogter over porten, de vogter også over hinanden og ser med længelsesfulde blikke efter hinanden.

For nogle år siden var jeg i Trankebar i syd-indien som var dansk handelsstation fra 1620-1830. Jeg var der for at deltage i restaureringen av en byport fra 1792 i rig barokstil fyldt med symboler for magt, rigedom og velstand som en handelsstation jo står for, bl.a. overflødighedshorn som er symbol for lykkegudinden Fortuna som også er byens beskytterinde.

I muren her i Høng er der en kempesten hvor der også er et overflødighedshorn i form av en fisk – en overflødighedsfisk – som bliver holdt hårt fast af en løvinde. Når jeg begyndte opgaven intresserade jeg mig for Høngs byvåben som jeg fick vide ikke er særligt gammelt, men løven har sin oprindelse i bynavnet Løve. Nu er det her ikke en mandig løve, men en løvinde jeg har gestaltet. Hun har fanget rigdommen i form af fisken, det er en vred fisk, rigdommen lader sig ikke frivilligt fange. Løvinden ser spørgende op mod himmelen, for der er jo ikke nok at eje rigdommen, man skal jo også forvalte den, så at den både kan give glæde til ejeren og til andre. Så ser løvinden engelen. I antik mytologi talte man om en genius – en skytsengel. Hvert menneske og hver by havde sin egen genius. Jeg kalder Høngs skytsengel for Handlingens genius, symbol for ingivelsen, inspirationen. Det er jo også et tegn på rigdom at man har taget initiativ til sådan en plads her.

Det er jo noget af et puslespil at udføre en opgave af den her slags, jeg oplever mig selv som en lille brik i det spil, som ikke havde blivit det det er uden alle de gode håndværkere, deribland stenhugger Mogens Schannong med medhjælpere, broncestøberne hos Leif Jensen og blikkenslager John Lund Andersen.

Jeg håber at byen vil få glæde af pladsen, jeg kan selv mærke at skulpturerne trives hvor de er.

Høng 29 juni 1996
Pontus Kjerrman