“Föreläsende häst og uppmärksamt lyssnannde elev” bägge figurer i bronze på granitsockel, 180 och 140 cm høga, till kantinterrassen på det nya samhällsmedicinske fakultet vid Århus Universitet. Den foreläsande hästen vänder sig mot den upmärksamma och leende elev. Utsmyckningen blev utført i samarbete med arkitekt Mads Møller från CF Møllers arkitekfirma och blev indvigd den 20. januar 2000. Pontus Kjerrman skriver om utsmyckningen ( på danska):
Da jeg begyndte at arbejde med fabeldyret, var hesten en anelse træt, spekulerende, med hovedet lidt på skrå og æselagtig. Den sad over for en fræk, arrogant, kvindelig engel, som mindede mig om en beskrivelse fra et gotisk mosaikvindue i en gotlandsk kirke, hvor Josef blev fremstillet sovende, fordi han aldrig forstod, om Jesus var hans søn eller ej.
Med tiden blev hesten et mere eftertænksom og vist væsen som passede sine kålhoveder. Samtidig fandt jeg den lægekyndige kentaur Cheiron i Iliaden. Det var Cheiron, som oplærte Apollons søn Askleipios til at redde en masse mennesker fra de døde, og som Hades så blev rasende over at miste. Cheiron underviste også Askleipos sønner, så de kunne hjælpe til i krigen mod Troja og trække pile ud med hullinger. Jeg forestiller mig, at den lidt patetisk højtidelige hest kan og vil holde foredrag ved det mægtige træ med en lærling foran sig, så området omkring kantineterrassen får et scenografisk præg. Jeg forestiller mig, at han engang har besøgt Athen og holdt et foredrag på agoraen og samtidig lagt mærke til, hvordan grækerne afbildede deres forfattere og videnskabsmænd ofte siddende med benene over kors og måske drømt om selv at blive afbildet sådan. Han har også set Akropolis og moret sig over, at grækerne virkelig troede, at kentaurer havde bagkroppe som en hest, og at de faktiskt ikke vidste, at de også gik på to ben. Bag på sokkelen har jeg skrevet “Den forelæsende hest og hans elev” og derefter mit navn. Det betyder jo ikke, at jeg er hestens elev, og alligevel ved jeg jo ikke på forhånd, hvem skulpturen er, men håber altid på, at skulpturen i løbet af processen vil begynde at tale til mig.
